instagram

Ved dødsfald

Sorg for Børn og Unge

 

Har du mistet en forælder, et familiemedlem eller en god ven?

Det kan være svært at tale med den af dine forældre der er tilbage. Det kan føles alt for svært at tale om sin sorg, når den man taler med, er lige så ked af det. Det kan også være svært at tale med sine venner om, hvis de ikke har prøvet det samme og måske ikke rigtigt forstår, hvorfor du reagerer, som du gør.Du skal ikke gå alene med din sorg. Du skal kontakte nogen, som du har tillid til og kan bede om hjælp. Hvis du ikke kender nogen omkring dig, som kan hjælpe, kan du måske prøve de muligheder, vi kan foreslå.

Hvor kan du få hælp til at bearbejde din sorg?

Børn og unge i sorg og Kræftens Bekæmpelse er begge organisationer der sidder klar til at lytte og hjælpe dig gennem din svære tid.

Hvem kan du ringe til?

Du kan døgnet rundt henvende dig til Døgnkontakten som befinder sig i København på telefon: 35 37 36 23.

Hvis du har lyst, så må du også gerne ringe til os. Så vil vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig videre.

Højtidligheden

Vi kan afholde forskellige former for højtideligheder og tilpasser hver enkelt afsked efter de pårørendes ønske.

Bisættelse eller begravelse?
Vi kan afholde en bisættelse, hvorefter afdødes kiste bliver kørt til krematoriet. Hvis I som pårørende ønsker en begravelse, så bliver afdødes kiste sænket ned på det valgte gravsted.

Ingen højtidelighed?
Hvis afdøde ikke ønskede en højtidelighed, kan vi undlade denne. Var afdøde medlem af Folkekirken, kan præsten dog foretage jordpåkastelse og velsignelse ifølge det kristne ritual.

Ring +45 86 89 12 12

Medlem af Folkekirken?

Hvad er kirkelig begravelse?

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst. Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen, fortæller om den afdøde og vælger salmer. Præsten vil oftest også tilbyde støtte og sjælesorg.

Hvis afdøde var medlem af Den danske Folkekirke, så holder vi oftest en højtidelighed i kirken i det sogn, hvor afdøde boede. Vi hjælper gerne med kontakt til præst og kirke. Derefter skal I som pårørende aftale selve forløbet i kirken. Personlige oplysninger til en mindetale gives også til præsten.

Hvis I som pårørende har ønsker om solosang eller -spil i kirken, så skal dette godkendes af præsten.

Ring +45 86 89 12 12

Ikke medlem af Folkekirken?

Hvad skal ceremonien indeholde?

Hvis den afdøde ikke var medlem af Folkekirken bestemmer I selv, hvor og hvordan ceremonien skal foregå. Mange vælger, at ceremonien eller højtideligheden skal foregå i et kapel, fra afdødes hjem eller ved vandet.

Det er helt op til jer, der arrangerer højtideligheden, hvad den skal indeholde. Noget, der ofte går igen som faste indslag, er sang og musik. Andre indslag kan være taler, digtoplæsning, billeder eller videoklip.

Det eneste krav er, at ceremonien skal være det, man kalder sømmelig, og den må ikke forstyrre den offentlige ro og orden.

Ring +45 86 89 12 12

Afsked med et lille barn

Det er svært at miste, og det er især svært at miste et barn

Uanset alder føles det meningsløst at miste sit barn. Det er en chokerende og ubarmhjertig sorg at bære for mor, far og familien omkring.

Søhøjlandets Begravelser står til rådighed for jer hele vejen gennem den første tid, og vi tager os af både praktiske opgaver og personlige ønsker.

Vi sætter os sammen med jer, vi lytter, og vi skaber den afsked, som passer bedst til jer som forældre og som familie.

For mange er tanken om et lille barn og en hvid kiste næsten ikke til at bære, helt som den tunge sorg. Hos Søhøjlandets Begravelser har vi valgt også at tilbyde kurvekister til børn. Kurvekisterne har mere et udtryk af en vugge, der skærmer det lille barn.

Ring +45 86 89 12 12

Valg af Gravsten

Det kan være en god ide at besøge en stenhugger og se hans udvalg af sten. Du kan stort set selv vælge, hvilken type og størrelse af sten der skal på kiste- og urnegravstedet udover kirkegårdens egne regler og restriktioner. Måske havde afdøde selv et nedskrevet ønske, eller måske vil du gerne ære den afdøde med en sten, som karakteriserer vedkommende.

På fællesgravpladser kan der være regler i forhold til størrelsen. Herudover skal du beslutte dig for indgraveringen: Hvordan skal den graveres, hvilken skrifttype ønsker du, og hvad øsnker du der skal stå.

Her er der vist lidt eksempler til inspiration:

www.danske-stenhuggerier.dk

Samtalen

Vi tillægger den personlige samtale stor betydning

Ved samtalen skal vi tale om de praktiske opgaver, vi tager os af, og om de personlige elementer, som I ønsker skal være en del af afskeden. Den indledende samtale kan foregå hjemme på din bopæl eller i et af vores mødelokaler. Gennem en god og grundig snak finder vi i fællesskab ud af, hvordan afskeden med den afdøde skal foregå.

Hvad skal du medbringe af personlige oplysninger? 

Hvis den afdøde har efterladt sig et dokument med ønsker i forbindelse med sin død, så vil det være en stor hjælp, hvis du medbringer dette. Husk også personlige papirer som dåbsattest, vielsesattest og cpr.nr.

Hvis afdøde var gift, så skal ægtefællens dåbsattest også medbringes.

Ring +45 86 89 12 12

De mange valg

I forbindelse med samtalen finder vi sammen ud af at arrangere en værdig afsked med den afdøde. Der skal træffes mange valg, blandt andet vedrørende kiste, urne, blomster, gravsten, dødsannonce, salmer, musik m.m. Vi tager os god tid til at snakke det hele igennem og tager hånd om alle de spørgsmål, som du må have.

Vi sætter en ære i at efterkomme dine ønsker og sikre dig og de øvrige efterladte, at I får præcis den afsked, som I ønsker.

Derudover tager vi os af alle de nødvendige dokumenter og sørger blandt andet for at søge begravelseshjælp hos kommunen.

Tøj til afdøde
Ønsker du afdøde klædt i sit eget tøj, kan du også medbringe dette til vores samtale. Måske er der også smykker, billeder eller andre personlige ting, som du synes, at afdøde skal have med i sin kiste.

Ring +45 86 89 12 12